30 forskellige tapas retter du selv kan lave

Jeg kan godt selv lide tapas og har efterhånden smagt rigtig mange forskellige tapas retter. Nogle bedre end andre, men de har allesammen kunne spises og dette må da være positivt. Kan du ligesom jeg selv godt lide tapas, ville det nemmeste nok bare være, at gå ned på den lokale spanske restaurant og købe dig til nogle lækre tapas retter. Men hvorfor ikke lave dem selv? Måske kender du ikke tapas opskrifter på de retter du selv har smagt og synes var lækre? Fortvivl ikke. I dette indlæg har jeg fundet 30 forskellige tapas retter, som du nemt selv vil kunne lave, da de ikke kræver ret mange råvarer hver. Hvis du skal lave en hel tapas tallerken som man får dem i Spanien, skal du naturligvis have fat i en del flere råvarer.

Det er ikke sikkert, at du vil kunne lide alle de nævnte retter. Men der er helt sikkert også nogle af retterne, som vil falde i din smag. Nu har jeg i hvert fald lavet en lang liste, som du også fremover kan dele med dine venner eller bekendte, der spørger efter inspiration til forskellige tapas retter, som samtidig er nemme at lave.

0. Ansjossnitter med kikærter og peberfrugt

Dette er en frisk lille og nem ret, som ikke består af ret mange råvarer andet end ansjossnitter, kikærter samt en peberfrugt.

Mange kan ikke lide smage af ansjosser, men kommer den i sammenblanding med kikærter og en peberfrugt, giver det en helt anderledes smag. Giv den et forsøg og lad dig blive overrasket.

1. Speltgaletter med ost, agurk og gojibær

Speltgaletter kan nemt købes i diverse helebikse og til dem der ikke har stiftet med gojibær, er disse helt fantastiske. De er rigtige rige på antioxidanter og sammensætter man dem med lidt agurk og ost på toppen af speltgaltterne, får man en fantastisk spise.

2. Appelsinsalat med fennikel

Dette er en af de mere lette retter og vil typisk være en man servere, som en af de første af mange tapas retter. Retten består ikke af meget andet end noget appelsinkød, fennikel og en god oliven olie. Den tager kun lige den værste sult og mætter ikke meget i ens mave.

3. Emmentaler gratin 

Består af asparges, sukkerærter, revet emmentaler samt lidt mel, fløde og 4 æg. Vel nok en af de mest simple tapas retter, som du kan lave på egen hånd, som samtidig heller ikke kræver ret mange ressourcer.

4. Aubergineruller med persille

Hele idéen med tapas retter, er at skulle smage mange forskellige små retter af ting sammenblandet, som man nok ikke selv havde tænkte på. Dette er en af de slags retter, som er en auberginerulle med persille. Nogle har nok aldrig smagt en aubergine, men dette har du nu muligheden for, hvis du ønsker at prøve denne spise.

5. Agurk med hummus

En festlig lille tapas sret, som kun består af 4 meget traditionelle ting stort set alle altid har liggende, men måske ikke lige ved hvad de skal bruge til. Du skal bruge en agurk, lidt citronsaft, en åse kikærtepuré samt et eller to store fede hvidløg, afhængig af hvor stærk du kan lide din hummus. Blander du disse 4 ingredienser sammen, får du en rigtig god appetitvækker.

6. Asparges i cocette

En af de lidt mere fyldige tapas retter er denne, som er ret enkelt. Den består hovedsageligt af 3 ting, som er asparges, æg og mælk. Har man ikke en decideret cocette, derhjemme kan man bruge en kop eller lignende genstand. Resultatet skulle gerne blive det samme, så skulle denne simple ret ikke være nogen udfordring for nogen.

7.  Fyldt papaya med krabbekød

Den søde orange papaya frugt, sammensat med noget krabbekød giver en rigtig spise og en god balance af smage til dine smagsløg. Er man ikke så meget til fisk, er dette nok ikke en tapas ret, som man skal lave.

8. Grøn gazpacho

En grøn gazpacho er rigtig nem at lave derhjemme i køkkenet. Den består af 1 agurk, 1 grøn peber, lidt bladselleri, 1 fed hvidløg, frisk basilikum samt noget kød fra cirka en halv honningmelon.

Alt dette blendes sammen og kan smages til med vineddike enten rød eller hvid, afhængig af hvad man har derhjemme. Man kan også bruge stenbiderrogn i stedet for honningmelon, hvis man bedre kan lide det.

9. Blåskimmelost med ristet rugbrød

Blåskimmelost er det færreste som mange kan lide, men det kan bruges på mange forskellige måder og i mange retter. Det kan også bruges som en lækker lille appetitvækker sammen med noget ristet rugbrød, lidt  vindruer og tørrede abrikoser.

10. Bagte græskar med pocherede æg

Det lyder som en lidt mærkelig sammensætning, men det er en tapas ret, som ofte bliver serveret på spanske restauranter over hele verdenen. Der er ofte god smag i græskarret, som bliver brugt til denne ret.

11.  Svampebrød med citron og timian

En let tapas som består af mange smage på en gang. Der er både lidt til den sure smag, i form af citron. Et par skiver brød samt en god håndfuld svampe ristet godt på panden sammen med løg og piskefløde. Så har du en færdig ret på ingen tid, som samtidig smager himmelsk.

12. Totatos med tomatsalsa

En fin spise bestående af en masse tomater, røde peberfrugter, rødløg, hvidløg og basilikum. Fyld det på en let skive italiensk flute grillet og du har noget du kan spise rigtig meget af.

13. Dildcreme

Kan man godt lide dild er denne en rigtig god ret til dig. Bland en et par deciliter cremefraiche, dild, citronsaft, salt + peber sammen og rør det godt sammen. Det er ekstremt simpelt og kræver ikke ret mange ressourcer eller tid.

14. Gratineret tomat med tilbehør

Gratineret tomat med squash og parmasan er en tapas ret de fleste ville kunne lide. Tomaterne skal blot fyldes med squash, parmasan, salat, bacon og andre ting man godt kan lide og bages i ovnen i cirka 20 minutter. Længere tid behøver det ikke at tage for at lave en lækker ret.

15. Sprøde snack-ruller med grøntsager

Lækre sprøde snackruller som er fyldte med grøntsager og perfekte til vegetarer. Hele retten består af filodej, som bl.a. kan købes færdig lavet i Irma + en masse grøntsager efter eget valg. Den kunne bl.a. bestå af gulerødder, hvidløg, spinatblade, lidt karry og noget fetaost. Rul det sammen og bag det i ovnen 10-12 min ved 225 grader.

16. Fyldte snackpebre med serranoskinke 

Fyld en rød snackpeber med finhakket løg, lidt revet gulerød og revet parmasan. Serranoskinken kommer i brug som tilbehør ved denne ret, man kan dog også bruge parmaskinke, hvis man ikke kan få fat på noget seranoskinke.

17. Syltede citrusfrugter 

En lidt atypisk og anderledes tapas ret, kan være syltede citrusfrugter, som let kan laves inden for et par timer. Det kræver kun de frugter man vil syltes, lidt vaniliestænger og en kanelstand til at give en sød smag. Citron og limefrugter er vigtige ingredienser i dette, da de skal koge med i en gryde sammen med de frugter, der skal syltes. Det tager lidt længere tid, at lave dette, men det smager helt fantastisk.

18. Tomatbruschetta

Tomatbruschetta er en lille snack, der også tit bliver spist i Italien, men ofte også fås i sammenhæng med tapas. Der kan bruges forskellige oste, tomater og flutes efter smag og hvad man godt kan lide.

19. Cherrytomater fyldt med krydret ansjossmør

Cherrytomater fyldt med krydret ansjossmør er noget af det nemmeste du kan lave i verdenen og tager ikke mange gange fem minutter. Det er meget simpelt og alle tingene har de fleste i deres køkkenet i forevejen.

Du skal bruge lidt smør, nogle fede hvidløg afhængig af hvor stærkt du kan lide det. Ansjoser, olivenolie og nogle tomater. Du udhuler blot tomaterne og fylder den friske ansjossmør i som består af olivenolie, hvidløg og smør blandet sammen.

20. Speltknækbrød med skinke

Speltknækbrød kan du selv lave eller købes i flere forskellige supermarkeder. Bruger man en agurk, lidt græsk yoghurt, et fed hvidløg samt noget skinke, kan det hurtige blive en lille tapas ret, som du nemt kan servere for dine venner eller familie.

21. Pastasalat med fetaost og dilddressing

Pastasalat med fetaost og dilddressing er en let ret og fylder ikke ret meget i maven. Det er en nem forret og kan bruges til mange forskellige lejligheder.

22. Broccoli med ingefær og hvidløg

Broccoli kan hurtigt blive kedeligt at spise, men man kan let pifte det lidt op. Koger man broccolien i letsaltet vand og derefter svitser lidt hvidløg, ingefær i olivenolie, har du hurtigt piftet den kedelige broccoli op.

23. Steget torskerogn med selleriremoulade

Hvis du steget en simpel torskerogn, som du kan købe ligefra den lokale brugs til store indkøbscentre og lavet en simpel selleriremoulade til, er du godt kørende. I Spanien spiser man ikke remoulade, som vi kender det i Danmark, men dette er et godt alternativ til dem, som har en trang til remoulade.

24. Brød med estragoncreme, bresaola og appelsinkogte tranebær

Dette er en rigtigt tapas ret, som man nemt selv kan lave på omkring 20 minutter. Det der tager længst tid,er den estragoncreme, som skal på brødet nedenunder bresaolaen og de appelsinkogte tranebær.

25.  Kartoffelchips med flødeost og granatæble

Dette er en af de letteste retter, som tager omkring 2-5 minutter at lave klar. Kan serveres til en kold hvidvin om sommeren, når solen alligevel skinner og himmelen er blå. Tag en masse saltede chips, smør flødeost på dem og top dem med granatæble.

26. Ananasdip 

Ananasdip har nok de færreste hørt om, men det kan bruges som dip til flere forskellige ting. Brug dippen til grøntsager for at give dem ekstra smag. Det kan nemt blive lavet nogle dage i forevejen, inden det skal serveres som en let tapas ret.

27. Stegte nudler med oksekød og grønt

Dette er en af de mere fyldte retter og som ligger lidt mere tungt i maven. Det er en tapas ret som alle kan lide, da den består af stegte nudler, oksekød og valgte grøntsager efter smag samt behov. Det er op til en selv, hvilke grøntsager man vælger at bruge i retten, da vi alle kan lide noget forskelligt.

28. Fyldte artiskokbunde med serranoskinke 

En typisk ret som man får, hvis man bestiller tapas på en restaurant. Du kan dog også nemt selv lave den, da den ikke tager ret lang tid. Den fylder godt i maven og er ikke en du skal servere som en af de første retter, men derimod hen ad slutningen.

29. Indbagt mozzarella

Indbagt mozzarella kan blive en rigtig lækker spise, hvis du bruger frisk basilikum også. Den kan serveres både varm, når osten lige er smelten, men også kold, da begge ting fungere.

30. Melon med parmaskinke

Har man ikke fået melon med parmaskinke er man gået glip af noget. Det er så simpelt som det kan være og tager dig ikke mange minutter at lave. Du skærer en honningmelon ud i nogle skinker og vikler en skive parmaskinke rundt om. Serveres frisklavet på en tallerken og er noget alle vil kunne spise til en sammenkomst.

Disse overstående 30 opskrifter, skulle gerne give dig inspiration, hvis du var løbet tør for idéer til små lækre snacks og retter, som du kan servere til forskellige arrangementer. De fleste af dem tager ikke særlig lang tid at forberede, men smager dog helt fantastisk, selvom de er så simple som muligt at lave. Det er nogle nemme tapas retter, som alle selv vil kunne lave derhjemme i deres køkkenet.

Skriv gerne hvis du har prøvet nogle af overstående 30 lækre nemme opskrifter på tapas eller hvis du har spørgsmål til nogle af retterne.

Køb alle dine ingredienser økologisk direkte på nettet og hjem til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *