Når turen går til Spanien, planlægger du sikkert også at slikke sol ved poolen eller en af de mange fantastiske sandstrande i nærområdet. Er du typen, der lynhurtigt kommer til at kede dig, overvejer du måske at gøre brug af streamingtjenester. Så har du alle muligheder for at følge med i de nyeste TV-serier, eller måske planlægger du at høre en podcast, der fortæller dig om Spaniens mange hemmelige skatte, så du er velforberedt på de næste dages udflugter.
Med et abonnement på streamingtjenester tager du underholdningen med på farten, da du kan streame indholdet direkte til din mobile enhed. Så hvad enten du solbader eller holder siesta på hotelsengen, kan du få adgang til en gigantisk platform af musik, podcasts og diverse TV-udsendelser. Det er også en måde at holde dig ajour med de danske kanaler, mens du befinder dig i de spanske.
Hvad er fordelen ved streamingtjenester?
Den helt store fordel er, at streamingtjenester giver dig stor fleksibilitet. Du er ikke afhængig af at skulle følge med i en bestemt udsendelse på et bestemt tidspunkt. Du kan i bund og grund sammensætte dit helt eget TV-program, ligesom du kan streame de podcasts og den musik, der falder i din smag.
Ulempen er, at du ofte skal tegne et abonnement for at kunne få glæde af de forskellige streamingtjenester. Det kan derfor også være en ekstra god idé at undersøge nøje, hvor meget indhold den pågældende tjeneste tilbyder, så du ikke kommer til at betale for en række tjenester. Måske findes der et godt alternativ blandt de mange udbydere?
Det store plus er, at du kan tage streamingtjenesterne med på farten, eksempelvis til Spanien. Vil du sidde ombord på flyet og nyde de seneste afsnit af din yndlingsserie, har du også mulighed for at downloade indholdet, så det kan nydes offline.