Når det bliver lidt køligt i Danmark på denne tid, er der mange, der lader tankerne vandre mod sydlige himmelstrøg. Det er især her i den mørke tid, at man kan have lyst til en god oplevelse med familien eller et par gode venner, hvor man slipper væk fra den travle, kedelige hverdag. Barcelona er en oplagt mulighed, når det handler om at komme hjemmefra og få én på opleveren med mennesker, man holder af. Selv i løbet af efteråret og vinteren er temperaturerne noget mere behagelige end klimaet i Danmark. Men udover et lunere klima rummer en storbyferie i Barcelona muligheder til enhver smag.

Lækker, billig mad og strandture

Barcelona emmer af gode muligheder for kulinariske oplevelser. Der er naturligvis tapasbare i alverdens afskygninger, og ofte kan et restaurantbesøg gøres forholdsvis billigt. Hvis man vælger dagens ret, kan man ofte få mad lavet af friske råvarer til kun omkring 100 kroner.

Derudover ligger Barcelona lige ved vandet, så selvom det måske ikke bliver til en direkte badeferie i vinterhalvåret, så kan man stadig nyde en gåtur langs stranden, når man har brug for at komme lidt ud af byen og væk fra butikkerne.

Markedsture

Barcelona er en oplagt storby, hvis man gerne vil shoppe og gå på opdagelser i de mange forskellige forretninger. Barcelona har et væld af flotte designerbutikker, der befinder sig omkring Passeig de Grácia, men også antikvitetsbutikker i Barri Gotíc, hvor man kan gøre sig nogle spændende fund. Hvis man vil besøge fødevaremarkeder, hvor man kan blive inspireret til udsøgt madlavning, er La Boqueria et kæmpemarked, hvor der er noget for enhver smag. Her er det oplagt at lade sig inspirere af de mange friske råvarer og krydderier. Med en storbyrejse der går til Barcelona, er der altså rig mulighed for at få mange gode minder og oplevelser med derfra.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>